røggas

Når der i et anlæg sker en fuldstændig forbrænding af brændsler af organisk oprindelse, fx kul, olie, gas og biobrændsler, dannes der kuldioxid og vanddamp. Kuldioxid har ikke umiddelbare skadevirkninger, men gassen bidrager til drivhuseffekten. Lufttilførslen er en meget vigtig parameter i forhold til at opnå så fuldstændig en forbrænding som muligt.

Når der i et anlæg sker en ufuldstændig forbrænding dannes kulilte og forskellige kulbrinter, der kan være sundhedsskadelige. Kulbrinter indgår endvidere i dannelsen af fotokemisk luftforurening. Svovlforbindelser i brændslet omdannes til svovldioxid, der ved udledning er en væsentlig årsag til forsuring. Forsuring forårsaget af svovludledning har tidligere været et alvorligt problem, men effektiv svovlrensning har ført et betydelig reduktion af disse udledninger.

En del af kvælstoffet i forbrændingsluften oxideres til kvælstofoxider, ligesom en del af luftens frie kvælstof (N₂) ved høj forbrændingstemperatur omdannes til kvælstofoxider, der kan skade helbredet, bidrage til forsuring og indgå i dannelsen af fotokemisk luftforurening.

Foruden forureninger på gasform, dannes der ved forbrænding en række partikler af uforbrændt kulstof (sod) og, især fra faste brændsler, af mineraler, der bl.a. kan indeholde tungmetaller.

Dannelsen af forureninger i røggas kan reduceres ved valg af renere brændsler, fx gas i stedet for kul eller olie, gennem rensning af brændslet inden anvendelsen eller ved modifikation af forbrændingsprocesserne for at opnå mere fuldstændig forbrænding. Røggas blev tidligere udledt direkte til atmosfæren, men i dag er alle større forbrændingsanlæg forsynet med forskellige former for rensningsudstyr, fx til afsvovling og fjernelse af kvælstofoxider eller til bortfiltrering af partikler.

Fjernelse af oxider af svovl, SO₂ og SO₃, samt af kvælstof, dvs. kvælstofmonooxid (NO) og kvælstofdioxid NO₂, foregår i to trin. I første trin omsættes kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid ved katalytisk reduktion til nitrogen og vand; som reduktionsmiddel anvendes som regel ammoniak. I andet trin kan man absorbere svovloxiderne i en basisk væske, eller man kan katalytisk omdanne SO₂ til SO₃, som kan absorberes i svovlsyre, hvorved der dannes mere svovlsyre. I absorptionsprocesserne benytter man den billigste base, som er kalk eller brændt kalk.

FLS miljø a/s benytter en opslæmning af fint malet kalksten eller kridt. Ud fra et overskud af oxygen i røggassen og evt. indblæsning af luft i et reaktionskammer opnås som slutprodukt en gips, der kan anvendes til fx gipsplader og produktion af cement. Alle nyere kulfyrede danske elværker benytter anlæg af denne type. Den svovlsyredannende proces, som er udviklet af Haldor Topsøe A/S, findes på Vendsysselværket. Svovlsyre anvendes af Kemira Agro (tidligere Superfos) til fabrikation af superfosfat.

• luftforurening
• introduktion til partikler
• kilder til partikler
• primære partikler
• partikler: størrelse, form og sammensætning
• røggasrensning
• flyveaske