Røggas er restprodukter, som sendes ud ad skorstene fra fx kraftværker, fjernvarmeværker, forbrændingsanlæg eller individuelle fyringsanlæg.
Røggas fra forskellige typer anlæg indeholder gennemgående mange af de samme komponenter, men i meget varierende mængder. Sammensætningen af røggas i udledningen afhænger af hvor god forbrænding, der er tale om, og af hvilke former for rensning, der er etableret i forbindelse med anlægget. Lovgivningen har fastlagt en række krav til styring af forbrænding og til rensning.
I hvilket omfang røggas påvirker lokalmiljøet omkring et forbrændingsanlæg afhænger endvidere af, i hvilken højde udledningen finder sted (se by, land, lokal og langtransporteret samt kilder til partikler). Også her er der lovgivning, som stiller krav til udledning af røggas, heriblandt til skorstenshøjde fra forskellige typer af anlæg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.