laktat

Dannelsen af laktat fra pyruvat i cellen katalyseres af enzymet laktat dehydrogenase. Laktat er den korresponderende base til mælkesyre, og laktat kaldes derfor ofte også mælkesyre. En syre er et kemisk stof, der kan afgive en H+, og når mælkesyre gør dette, bliver det til laktat.

Laktat frisat til blodet ét sted i kroppen kan bruges som energikilde et andet sted. I leveren kan laktat blive omdannet til glukose igen og eventuelt lagres i leverens glukoselager som glykogen. Derfor er det forkert at tænke på laktat som et ’affaldsprodukt’ – det er et stof, der dannes og forbruges hele tiden. Det er ligeledes en myte, at laktat kun dannes når kroppen mangler ilt (O₂) eller ved hård træning. Laktat dannes som en naturlig del af cellernes stofskifte hele tiden, men hvis O₂ i cellen falder kan dannelsen af laktat stige. Den biokemiske forklaring på dette er kompleks, men skyldes nedsat aktivitet i cellens mitokondrier.

Dannelsen af laktat påvirker som sådan ikke pH i cellen. Men når laktat forlader cellen gennem et transportsystem i cellens membran, sker det sammen med en H⁺. Det er derfor dannelse og frisætning af laktat til blodet kan få blodets pH-værdi til at falde, hvilket kaldes laktatacidose. Ved normale forhold holdes pH i blodet konstant omkring en pH-værdi på ca. 7,4. Dette skyldes at der er buffersystemer til stede i blodet, som dog ikke kan fastholde pH ved meget stor dannelse og frisætning af H⁺ til blodet sammen med laktat.

Forskning peger på, at laktat også fungerer som et signalmolekyle i kroppen. Der findes fx en receptor på visse celler, der bliver aktiveret af laktat, og man mener at dannelse af laktat i kræftceller er med til at bremse immunsystemets angreb på kræften, bl.a. ved at hæmme T-cellerne.

Ved fysisk aktivitet øges muskelcellernes stofskifte, herunder glykolysen, og derfor også dannelsen af laktat. Koncentrationen af laktat i blodet kan stige til 20 mmol/L eller mere ved hård træning. En udbredt fortælling er, at dannelse af mælkesyre i musklerne er skyld i træthed ved træning – man "syrer til". Nyere forskning tyder på, at dette ikke er korrekt. Laktat dannes, men der dannes ikke H⁺ ved dannelse af laktat i sig selv, og faldet i pH og trætheden skyldes sandsynligvis andre kemiske processer, herunder dannelse af H⁺ ved nedbrydning af cellens ’energi-mønt’, ATP. På den måde kan frisætning af laktat og H⁺ afbøde et fald i pH inde i muskelcellerne.

Måling af laktat i blodet under træning har været anvendt for at finde frem til en ’laktat-tærskel’, det punkt i træningsintensiteten, hvor ens dannelse af laktat stiger drastisk. Træningsprogrammer er blevet udviklet på denne baggrund, og dannelse af laktat korrelerer rigtignok til muskelaktivitet, men det kan ikke forklare ændringer i udholdenhed eller muskeltræthed.

Laktat kan omsættes i cellernes mitokondrier efter omdannelse til stoffet pyruvat og derved være kilde til dannelse af energi i cellerne. Hjernen bruger udelukkende glukose fra blodet som energikilde, og hjernes energistofskifte er påvirket ved flere sygdomme, fx demenssygdomme. Man ved, at der dannes meget laktat i hjernen ved øget hjerneaktivitet. Dette laktat frisættes fra hjernecellerne til det omgivende såkaldte ekstracellulære rum, dvs. det rum, der ligger mellem hjernecellerne og blodbanen. En populær teori tilsiger, at dette laktat primært dannes i hjernens astrocytter, en særlig celletype i hjernen, og anvendes til produktion af energi i de tilstødende nerveceller. Denne teori er dog blevet udfordret gentagne gange, og en af de alternative teorier tilsiger, at laktat kan dannes og forbruges af begge disse celletyper i hjernen eller frisættes til blodbanen. Der forskes stadig intenst i at forstå laktats rolle i hjernens energistofskifte.

Forhøjede niveauer af laktat i blodet, dvs. værdier over ca. 2 mmol/L i hvile, indikerer underliggende sygdom. Forhøjede værdier er ofte, men ikke altid, ledsaget af et fald i blodets pH-værdi. Begrebet laktatacidose anvendes om tilstanden med samtidigt forhøjet laktat og fald i blodets pH-værdi, selvom begrebet hyperlaktatæmiassocieret metabolisk acidose er blevet foreslået som erstatning. Hyperlaktatæmi betyder ’forhøjet laktat’, som dermed kan ses med eller uden metabolisk acidose, dvs. fald i blodets pH-værdi, der skyldes kroppens metabolisme, også kaldet stofskifte.

En stigning i laktat i blodet kan skyldes enten øget dannelse eller nedsat optagelse af laktat i andre væv end dér, hvor det produceres. Øget dannelse af laktat kan skyldes fx iltmangel, høj feber, kramper eller medicin til behandling af astma (beta-2-agonister, fx salbutamol), mens fx leversygdom kan give lavere optagelse af laktat.

Mange sygdomstilstande vil derfor ledsages af en stigning af laktat i blodet. Forhøjet laktat vil af denne grund ofte korrelere til alvorligheden af den underliggende sygdom.

• mælkesyre
• acidose
• syre-basestatus (neutralitetsregulering)
• pH
• syre