hirse

Det er en enårig plante med grove, ca. 120 cm høje strå, brede blade. Den har en stor, nikkende top af småaks, der hvert indeholder en tvekønnet blomst og en mere eller mindre reduceret hanblomst.

Hirse stammer fra det nordlige Kina, hvor de tidligste fund ved Donghulin er dateret til 8000 f.v.t. Sammen med kolbehirse dannede hirse grundlag for befolkningstilvækst og de tidligste bysamfund i i regionen. Det er sandsynligt, at de sino-tibetanske sprog spredte sig med hirsedyrkningen. I løbet af bronzealderen nåede hirsedyrkningen til Europa med centralasiatiske steppenomader. Den blev også dyrket i Danmark, men blev efterhånden udkonkurreret af mere højtydende kornsorter. Hirse er en vigtig afgrøde i store dele af Asien, Afrika og det sydlige USA. Kornet bruges til fremstilling af bl.a. grød og øl eller som kreaturfoder.

I 2023 lå den samlede verdensproduktion af hirse og durra på 31,4 mio. tons. Hirse dyrkes især i Centralasien, det nordlige Kina, Japan og Indien. Omfanget af verdenshandelen er lille og svingende.

På dansk benyttes navnet hirse ofte om hele gruppen af "de små kornarter", altså både den egentlige hirsegruppe og durra. Flere sprog grupperer således mange forskellige spiselige græsarter under betegnelsen hirse (ligeledes engelsk millet 'hirse'), hvilket kan føre til forvirring.

• græsfamilien