Saltholm

I 1983 blev hele Saltholm fredet af Overfredningsnævnet. Den nuværende fredning gælder hele øen og det omgivende lavvandede farvand med småøer. Målet med fredningen er at beskytte øens øens natur, landskab og kulturhistorie.

Året rundt er der på den nordlige del af Saltholm offentlig adgang til fods. Den midterste del giver kun adgang i tiden uden for fuglenes yngletid ( 16. juli til 31. marts). På den sydlige del af øen er der permanent adgangsforbud hele året.

Saltholm og det omgivende hav er også beskyttet af Natura 2000-område og EU-fuglebeskyttelsesområde.

Saltholm er en privat ejet ø. Der er ejet i fællesskab af omkring 180 lodsejere, der er organiseret i Saltholm Ejerlaug.

I 1873 solgte staten Saltholm til bønder fra Amager for 31.000 rigsdaler. De dannede Saltholm Ejerlaug, og retsforhold blev senere reguleret af en specifik statslig lovgivning, Saltholmsloven af 30. juni 1919. Øen har i perioder haft op til 30 beboere på øen, der har arbejdet med landbrug, kvægavl og kalkudvinding.

I dag bliver øens drift og afgræsning administreret af bestyrelsen i ejerlauget. Landbruget dyrkes efter økologiske principper. Her er fåreavl og biavl og hvert forår sejles ungkvæg fra Kastrup Havn over til øen.

I løbet af sommeren sørger kvægene for at afgræsse og sikre naturplejen på strandengene. Fårene er derimod er på Saltholm året rundt, og de nyfødte forårslam beskyttes den første tid i en af ejerlaugets bygninger.

På nordøstkysten af øen er der dannet strandvolde af sand og kalksten, og ved det sydvestlige hjørne er der små landfaste sandbarrierer.

Undergrunden på Saltholm består af en lagserier af kalk . Den nederste og og største del er bryozokalk ( limsten ) fra Danien , mens det øverste og yngste lag består af en sandet kalksten og -slam. Den kaldes for københavnskalk eller kalksandskalk.

Da kalksten fra Saltholm er lettilgængeligt under det tynde muldlag, har den været forholdsvis nem at udvinde. I middelalderen fik københavnske borgere lov til at bryde og hente kalksten til deres huse.

I 1500- og 1600-tallet var brydning af kalksten strategisk vigtig industri for kongeriget. Under Christian 4. var der stor efterspørgsel efter Saltholms kalk, der blev anvendt til at opføre bygninger som Københavns Slot, Varberg Slot og Kongens Bryghus.

Under pestepidemien i 1709–1711 fungerede Saltholm som den første egentlige karantænestation i Danmark. Skibene fra inficerede områder skulle lægge til ved øen for at forhindre udbredelse af smitten til København. Både skib, mandskab og gods var tvunget til at opholde sig på Saltholm i 40 dage. Hvis de rejsende efterfølgende var raske, fik de lov til at sejle videre.

Under 1. verdenskrig blev der opført kanonbatterier på Saltholm. De blev bemandet af danske soldater for at være med til at sikre Øresund og København mod angreb. Øen fik både en jernbane, kaserner og et forstærket artilleri. Men da Danmark var neutral i den krig, blev der ikke udkæmpet større slag på øen.

Syd for Saltholm blev der i perioden 1995-1999 opbygget en fire kilometer lang og kunstig ø, Peberholm. Øen var et led i opførelsen af Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige.

Før den tid var der i 1960-erne og 1970-erne voldsom politisk debat om at bygge en ny international lufthavn på Saltholm som afløser for Københavns Lufthavn. Planen var at opføre landingsbaner på hele øen og at bygge en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Projektet på Saltholm nåede at blive vedtaget ved lov i 1973. Men der var stor folkelig modstand fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, og der var der økonomiske krise i 1970-erne. Folketinget droppede derfor Saltholm-planen i 1980 og besluttede i stedet en udbygning af Københavns Lufthavn ved Kastrup.

Blandt de danske småøer er Saltholm og Peberholm de øer, der på grund af luftshavnstrafikken bliver set fra luften af flest mennesker hver eneste dag.

• Peberholm

• Velkommen til Saltholm
• Saltholm Ejerlaug