Abdullah Ahmad Badawi

Badawi blev født som malaj i 1939 i Malaysias kolonitid, og efter landets uafhængighed i 1957 uddannede han sig med en bachelorgrad i islamiske studier ved Malayas Universitet. Han fik offentlig ansættelse i 1964 og blev bl.a. tilknyttet Det nationale Operationsråd (National Operation Council), der styrede Malaysia under undtagelsestilstanden i 1969-1970.

Han gik ind i politik, som fra 1974 domineredes af den bredere multietniske koalition, Den nationale Front (Barisan Nasional, BN). BN var under malaj-partiet UMNO's ubestridte ledelse, og han blev valgt ind i forbundsparlamentet i 1978.

Under Mahathir bin Mohamad havde Badawi flere ministerposter i hhv. Statsministeriet i 1981-1984, Uddannelsesministeriet i 1984-1986, Forsvarsministeriet i 1986-1987 og Udenrigsministeriet i 1991-1999. I 1999 udnævnte Mahathir bin Mohamad ham til indenrigsminister og vicepremierminister efter Anwar Ibrahim.

Ved forbundsvalget i 1999 stod regeringsalliancen Den nationale Front med UMNO som dominerende kraft over for en samlet opposition i Den Alternative Front (Barisan Alternatif, BA). Da Mahathir trak sig i 2003 efter det dårlige 1999-valg og voksende intern kritik af hans autoritære ledelse, stod Badawi klar som hans naturlige efterfølger.

Da Badawi blev premierminister og præsident for regeringspartiet UMNO i 2003, opprioriterede han befolkningens hverdagsproblemer inden for rammerne af Den nationale Økonomiske Politik fra 1991. Denne politik fortsatte en positiv diskriminering af Sønner af Jorden (Bumiputeras, den oprindelige befolkning af malajer og indfødte folk) relativt til etniske kinesere og indere for at udrydde fattigdommen og skabe et stærkt malajisk forretningsliv på lige fod med det etnisk kinesiske.

Badawi-regeringen ønskede især at forbedre malajernes situation i landdistrikterne, udvikle underskoven af små og mellemstore virksomheder til et driftigt malajisk erhvervsliv, samt styrke islams rolle, bl.a. ved at fremme halal-producerede varer. Desuden satte han fokus på bekæmpelse af korruption og nepotisme inden for såvel som uden for regeringspartierne, samt at reformere retsvæsenet.

Med Badawi i spidsen som en moderat muslimsk leder vandt UMNO og partikoalitionen Den nationale Front (Barisan Nasional, BN) en jordskredssejr i det nationale parlamentsvalg i 2004 over for en splittet opposition. Den Alternative Front var faldet fra hinanden i 2001, og BN vandt 64 % af stemmerne og 91 % af forbundsmandaterne. Samme år underkendte en domstol en tidligere fængselsdom over Anwar Ibrahim og løslod ham, hvilket indikerede et mere tolerant politisk klima.

Efterfølgende kunne Badawi og BN-regeringen dog ikke indfri forhåbningerne og løse Malaysias stigende økonomiske problemer eller skabe multietnisk samhørighed. De skyldtes bl.a. den forstærkede økonomiske globaliseringsproces. Kina blev en magnet for re-lokalisering af virksomheder og udlandsinvesteringer fra bl.a. Malaysia. Kina blev også medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO i 2001. Badawi-regeringen kunne heller ikke få bugt med korruption og nepotisme, og med de friere politiske rammer fulgte offentlig debat og kritik.

Ved forbundsvalget i 2008 lykkedes det opposition at vinde 47 % af stemmerne og 37 % af mandaterne i parlamentet. Oppositionen dannede en uofficiel alliance, Harapan Rakyat, mellem fem oppositionspartier. Oven på denne fremgang dannedes formelt set Reformasi-koalitionen Folkets Alliance (Harapan Rakyat, HR) af de store oppositionspartier PKR, DAP og PAS. Hovedsigtet var at skabe et mere retfærdigt valgsystem uden manipulation med valgkredsene, proportionalitet mellem stemmefordelingen og mandatfordelingen m.m. UMNO og BN gik kraftigt tilbage og vandt kun knebent vælgerflertallet med 51 % og kun 63 % af mandaterne. BN mistede dermed for første gang de 2/3 flertal af mandaterne, der muliggør forfatningsændringer uden afholdelse af folkeafstemning.

Badawis tidligere mentor, Mahathir bin Mohamad, forlod UMNO i protest mod valgresultatet og Badawis svage lederskab. Med voksende intern kritik og den globale finanskrise i udbrud i USA i 2008 annoncerede Badawi i oktober 2008, at han ville træde tilbage som parti- og regeringsleder til marts 2009. I april 2009 tiltrådte vicepremierminister Najib Abdul Razak som premierminister og præsident for UMNO.

Badawi forsøgte ikke som sin forgænger, Mahathir bin Mohamad, at gøre politisk comeback frem til sin død i 2025. Han holdt lav profil og fik tilnavnet "onkel Lah" (Pak Lah).

• Malaysia
• globalisering
• Malaysias politiske partier